Frisørprodukter i salonen

Vi bruger kun naturlige hårprodukter hos Hair By S, da det sikrer, at vi kan leve op til vores bæredygtige principper. Frisørprodukter behøver ikke at være fulde af kemikalier for at være effektive.

Her ser du de frisørprodukter, som vi bruger i salonen. Køb af vores hårprodukter er også en mulighed, men indtil videre kan det kun ske ved at besøge vores salon.

OWAY

Oway startede deres rejse tilbage i 1948 og er verdens første kosmetikfirma, der producerer professionelle hårprodukter med økologiske og biodynamiske ingredienser. Samtidig har de stor respekt for miljøet og går ind for at fremme affaldsreduktion. Dette kommer især til udtryk ved plastikforbruget i Oways produkter, der er reduceret med 99%.

Udover at Oway har meget fokus på miljørigtighed, er deres produkter også blandt de bedste på markedet.


Hcolor

Oway Hcolor gør farvebehandlingen til en wellness-behandling. Det er verdens første farvesystem baseret på lipe-smør, som er verdens mest fugtgivende ingrediens.

Hcolor er det første farvesystem med etisk dyrkede biodynamiske ingredienser. Resultatet er en skånsom farve, der tilfører masser af fugt og giver en utrolig flot glans. Den er mild for hår og hovedbund, og hårfarven er naturligvis UDEN ammoniak.


Maria Nila

Produktserie med hårpleje og styling er produceret i Sverige. Maria Nila har farvebeskyttelse i alle deres hårplejeserier, som er uden sulfat og parabener. Deres produkter er også 100% vegansk. Maria Nila hårpleje fås i seks forskellige serier, Luminous Color, Pure Volume, True Soft, Structure Repair, Silver og Head and Hair Heal. Derudover byder deres stylingserie på en masse lækre produkter, både hvis man ønsker volumen og silkeblødt hår.​


Kevin Murphy

Alle Kevin Murphy hårprodukter er uden sulfat og parabener. Hårplejeserien er udviklet ud fra den samme filosofi som hudpleje og er designet til at levere store resultater, styrke og hold. Produkterne indeholder økologiske ingredienser, og duftene kommer fra æteriske olier, der samtidig har en funktion i produktet. Med Kevin Murphy hårprodukter kan du opnå det perfekte look med en naturlig duft.


GHD

Firmaet GHD står for Good Hair Day og blev grundlagt i 2001. Det er opsigtsvækkende, at et firma, der kun har eksisteret i så ”få” år, har opnået lige så stor succes som firmaer, der har været på markedet i 100 år.

​Deres største succes er deres glattejern, der både er designet til at glatte og krølle. I salonen sælger vi GHD glattejern og børster, dog kun som bestillingsvarer, der kan hentes dagen efter bestilling. ​